Har du styr på kongerækken, Grundtvig og fertilitetsraten blandt indvandrere?

Det er emner i det pensum, som flere tusind personer går op i ved dagens indfødsretsprøve og medborgerskabsprøve, og som man skal kunne på rygraden.

Men skimmer man pensum, eller lærematerialet som det kaldes, springer en række åbenlyse fejl i øjnene.

Der står eksempelvis, at der er 28 lande i EU og ikke 27, som altså er tilfældet, efter Storbritannien forlod unionen ved årsskiftet. At ferieåret løber fra 1. maj til 30. april året efter, mens det faktisk er lavet om til en ny ordning, der løber fra fra 1. september til 31. august, og som de færreste endnu forstår.

Der står, at 'størstedelen af den danske befolkning (ca. 80 %) er medlem af folkekirken', men ifølge Kirkeministeriets nyeste tal er der efter flere års konstant fald tale om 74,1 procent.

Der står, at der bor 5,7 millioner borgere i Danmark, heraf 580.000 i København. Men de seneste tal fra Danmarks Statistik siger, at der bor over 5,8 millioner i Danmark og godt 799.000 i København - eller 638.117 hvis der menes i kommunen.

Der står også, at Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er formand for Folketinget, mens det i virkeligheden nu er socialdemokraten Henrik Dam Kristensen, og så efterlader pensum indtrykket af, at prins Henrik og musikeren Kim Larsen stadig lever.

Lærematerialet er nemlig over fem år gammelt og ikke opdateret siden marts 2016.

- Uheldigt

I Clavis driver de sprogskoler landet over. De underviser ikke i pensum, men afvikler blandt andet prøver på vegne af staten.

- Hvis der er fejl i baggrundsmaterialet, er det selvfølgelig uheldigt. Materialet bør være opdateret. Vi stiller jo ret skrappe krav, og dem bør vi også stille til os selv og til de oplysninger, vi giver, siger direktør Bente Meinhardt.

Formålet med prøverne er, at de, der ønsker permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, skal vise “kendskab til danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie”. Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Og så er det synd, hvis de læser op på forældet materiale, mener Bente Meinhardt.

- Det er ment som, at her kan du orientere dig og få noget viden, og det skal selvfølgelig gerne være opdateret viden, siger hun.

Hænger ikke sammen

I alt er 6.652 personer tilmeldt prøverne i morgen, og heraf skal 5.153 op til indfødsretsprøven.

En af dem er 35-årige Mats Dang fra Canada. Han har boet i Danmark i 7,5 år og var godt klar over, at der var fejl. Dels fordi han følger med i nyhederne, men også fordi det står i det forberedelsesmateriale, man kan købe fra private udbydere.

- De nævner, at lærematerialet er for gammelt. Men dem, der ikke har råd til at købe det, vil læne sig 100 procent op af lærematerialet, og de vil dumpe, hvis der kommer spørgsmål inden for de områder, mener han.

Han synes ikke, at fejl i pensum hænger særlig godt sammen med de krav, man stiller til udlændinge, der søger om statsborgerskab.

- De kræver, vi skal være skarpe i forhold til de mange regler, og så forventer jeg også, at de er opdateret. Det ville være fair, siger han.

Styrelse: Eksperter arbejder på det

Hos Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser man til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som er ansvarlig for prøverne.

Og her er de godt klar over problemerne.

- SIRI er opmærksom på, at lærematerialet indeholder visse forældede og unøjagtige oplysninger, da det senest er opdateret i 2016, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder.

De afviser, at man kan komme op i de dele af pensum, som i dag er forkerte.

- Ved udarbejdelsen af indfødsretsprøverne sikrer SIRI, at der ikke stilles spørgsmål til de dele af lærematerialet, der ikke længere er dækkende. Videre er SIRI i samarbejde med eksterne eksperter i gang med en opdatering af hele lærematerialet. Det opdaterede materiale forventes klar inden indfødsretsprøven i november 2021.

- Gør mig bekymret

25-årige Bashar Husobrim bor i Aalborg og kommer fra den kurdiske del af Syrien, men han har boet i Danmark i 11,5 år. Han skal op til medborgerskabsprøven i dag, og han er overrasket.

- Jeg troede ikke, den indeholdt fejl. Det gør mig lidt bekymret, og jeg kan forestille mig, der er flere fejl, for vi har jo set, hvordan der var fejl i tidligere, siger Bashar Husobrim med henvisning til prøven fra efteråret 2019.

- Jeg kan blive sådan lidt harm og ked af det, når jeg læser danskere skrive, at ‘ja, ja, de kan da bare læse op.’ Så har man jo tillid til, at der ikke er fejl i det, siger han.

Men gør det overhovedet noget, at pensum ikke er opdateret, så længe der ikke er fejl i spørgsmålene?

- Det er forvirrende. Hvorfor skal fejlene være der? Der må sidde professionelle og lave det. Det giver ikke mening, at man ikke opdaterer det.

Ekspert: Burde være let

Uanset om man sikrer sig, at der ikke kommer spørgsmål om de ting, der er fejl i, mener Eva Ersbøll, der er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, at der burde være rettet op på det allerede.

- Materialet skal selvfølgelig helst være korrekt, uanset om man kommer op i det eller ej, for det er jo meningen med, at man læser det, at man får en forholdsvist all around viden om samfundet, siger hun.

Hun forstår godt, hvis det gør prøvedeltagerne usikre.

- Det kan give utryghed og svække fornemmelsen af, at det er seriøst. Og så må man selvfølgelig håbe på, at dem, der laver prøven, ikke stiller spørgsmål om det, men det er jo sket tidligere, at der har været fejl eksempelvis i en indfødsretprøve, og så er det tidligere sagt, at man bare vide skrive det, der står i lærebogsmaterialet.

- Og eftersom lærematerialet kun findes elektronisk, burde en opdatering vel være relativt let, siger Eva Ersbøll.

Og det er også planen, lyder det fra StyreIsen for International Rekruttering og Integration.

- SIRI vil fremover løbende opdatere lærematerialet, står der i det skriftlige svar fra styrelsen.

Herunder kan du afprøve sidste års medborgerskabsprøve.